Spurt og svara­

Fyrirspurn - Spurt og svara­

Algengar spurningar og sv÷r

Senda fyrirspurn

HvernŠr hefst og hvenŠr lřkur kosningu ß kj÷rdag?

A­ ÷llu j÷fnu hefst kosning kl. 9 a­ morgni og lřkur kl.22 a­ kv÷ldi.

Kj÷rstjˇrn getur ■ˇ ßkve­i­ a­ kosning hefjist sÝ­ar, en ■ˇ ekki sÝ­ar en 12 ß hßdegi.

Kj÷rfundi mß slÝta ef ßtta stundir eru li­nar frß setningu og a­ lßgmarki sÚ hßlf klukkustund li­in frß ■vÝ a­ kjˇsandi gaf sig sÝ­ast fram.

Einnig mß slÝta kosningu ef allir ß kj÷rskrß hafi greitt atkvŠ­i og eftir fimm klukkustundir ef ÷ll kj÷rstjˇrnin og umbo­smenn eru sammßla um ■a­, enda sÚ ■ß hßlf klukkustund li­in frß ■vÝ a­ kjˇsandi gaf sig sÝ­ast fram.

Mß breyta r÷­ frambjˇ­enda ß utankj÷rfundarse­li?

Utankj÷rfundarkosningin fer ■annig fram a­ kjˇsandi stimplar e­a ritar ß kj÷rse­ilinn bˇkstaf ■ess lista sem hann vill kjˇsa, einnig mß hann geta ■ess hvernig hann vill hafa r÷­ina ß listanum.


Kj÷rdŠmi og kj÷rskrß

Hvernig veit Úg Ý hva­a kj÷rdŠmi Úg křs ef Úg bř Ý ReykjavÝk?

Landskj÷rstjˇrn ßkva­ m÷rkin ß milli ReykjavÝkurkj÷rdŠmis su­ur og nor­ur fjˇrum vikum fyrir kj÷rdag og eru ■au sem hÚr segir:

M÷rk ReykjavÝkurkj÷rdŠma su­ur og nor­ur skulu dregin um mi­lÝnu eftirfarandi gatna frß vestri til austurs: Eftir Hringbraut (frß ┴nanaustum), Miklubraut, ┴rt˙nsbrekku og Vesturlandsvegi a­ mˇtum Vesturlandsvegar og Su­urlandsvegar en ■a­an eftir Su­urlandsvegi og a­ borgarm÷rkum vi­ Geithßls.

Me­fylgjandi er uppdrßttur sem sřnir m÷rk milli ReykjavÝkurkj÷rdŠma me­ blßrri lÝnu. (PDF 250k)

Ůarf a­ flytja l÷gheimili­ sitt fyrir 1. desember til a­ lenda inn ß kj÷rskrß ■ar sem ma­ur břr?

Nei, 1. desember hefur enga ■ř­ingu var­andi kj÷rskrßna Ý ■essu sambandi.  Hins vegar ver­a kjˇsendur a­ flytja l÷gheimili sitt fyrir 5. aprÝl 2003 ■ar sem ■ß eru fimm vikur Ý kj÷rdag, en vi­ ger­ kj÷rskrßr er mi­a­ vi­ ■jˇ­skrß eins og h˙n er ß ■essum tÝmapunkti.


Utankj÷rfundaratkvŠ­agrei­sla

Hvar křs Úg utan kj÷rfundar ß ═slandi?


Hvar křs Úg ef Úg bř erlendis? Er hŠgt a­ kjˇsa brÚflei­is?

Utankj÷rfundaratkvŠ­agrei­sla erlendis er alfari­ Ý h÷ndum utanrÝkisrß­uneytisins. AtkvŠ­agrei­slan fer fram Ý ÷llum sendirß­um ═slands erlendis. Einnig er unnt a­ kjˇsa utan kj÷rfundar hjß kj÷rrŠ­ism÷nnum ═slands erlendis.  Lista yfir sta­setningu sendirß­a og rŠ­ismanna er a­ finna ß hÚr.  BrÚfkosning er ekki Ý bo­i.

Hvert ß a­ senda atkvŠ­i greitt utankj÷rfundar?

Utankj÷rfundaratkvŠ­i skal senda til yfirkj÷rstjˇrnar e­a sřslumanns Ý ■vÝ kj÷rdŠmi sem kosi­ er.  Sem dŠmi mß nefna a­ ef ■˙ křst Ý ÷­ru hvoru ReykjavÝkurkj÷rdŠminu ■ß sendir ■˙ atkvŠ­i ■itt til Sřslumannsins Ý ReykjavÝk, kjˇsir ■˙ Ý NA kj÷rdŠmi ■ß sendir ■˙ atkvŠ­i ■itt til sřslumannsins ß Akureyri, Eskifir­i, Ëlafsfir­i, Sey­isfir­i e­a Siglufir­i.  Lista yfir sřslumenn og upplřsngar um ■ß er a­ finna hÚr. 

╔g er Ýslenskur rÝkisborgari me­ l÷gheimili erlendis en var ß­ur me­ l÷gheimili Ý  ReykjavÝk, Ý hva­a kj÷rdŠmi křs Úg?

Ůeir sem hafa l÷gheimili erlendis, eru ß kj÷rskrß og voru sÝ­ast skrß­ir til heimilis Ý ReykjavÝk skiptast ß efitirfarandi hßtt milli kj÷rdŠma:

═ ReykjavÝkurkj÷rdŠmi su­ur komi allir ■eir sem fŠddir eru 1. - 15. dag mßna­ar en Ý ReykjavÝkurkj÷rdŠmi nor­ur komi ■eir sem fŠddir eru 16. dag mßna­ar e­a sÝ­ar.
Sama regla gildir um ■ß sem skrß­ir eru ˇsta­settir Ý h˙s Ý ReykjavÝk.

╔g er Ýslenskur rÝkisborgari sem hef ßtt l÷gheimili erlendis Ý meira en ßtta ßr. Get Úg sˇtt um a­ komast inn ß kj÷rskrß til a­ kjˇsa Ý al■ingiskosningunum ■ann 10. maÝ n.k.?

Ůeir Ýslensku rÝkisborgarar sem hafa ßtt l÷gheimili erlendis Ý meira en ßtta ßr og sŠkja um a­ komast inn ß kj÷rskrß eftir 1. desember 2002 geta ekki kosi­ Ý al■ingiskosningunum Ý vor, heldur fß ■eir kosningarÚtt frß og me­ 1. desember 2003. Ůeir sem teknir eru inn ß kj÷rskrß me­ ■essum hŠtti fara inn ß kj÷rskrß Ý ■vÝ sveitarfÚlagi ■ar sem ■eir ßttu sÝ­ast l÷gheimili og gildir s˙ skrßning Ý fj÷gur ßr.  Umsˇkn Ýslensks rÝkisborgara sem b˙settur er erlendis um a­ ver­a tekinn ß kj÷rskrß er a­ finna ß vef Hagstofu ═slands - ■jˇ­skrß.

Hvernig mß ■a­ vera a­ utankj÷rfundaratkvŠ­agrei­sla getur hafist ß­ur en frambo­sfrestur rennur ˙t og ß­ur en kj÷rdŠmam÷rk ReykjavÝkurkj÷rdŠma liggja fyrir?

Utankj÷rfundaratkvŠ­agrei­sla hefur Ý m÷rg ßr hafist ß­ur en frambo­sfrestur rennur ˙t og menn ■vÝ kosi­ ■ß lista sem ■eir a­hylltust ßn ■ess a­ vita nßkvŠmlega hver yr­i endanlega ß ■essum lista. Ůa­ a­ kjˇsa utan kj÷rfundar kemur hins vegar ekki Ý veg fyrir a­ menn geti kosi­ a­ nřju anna­hvort utan kj÷rfundar og ■ß nŠr kj÷rdegi e­a ß kj÷rdag, ef ■eim snřst hugur ß einhverjum tÝmapunkti.  HagrŠ­i­ Ý ■vÝ a­ gefa fˇlki kost ß a­ kjˇsa utan kj÷rfundar frß ■eim tÝmapunkti ■ß er ßtta vikur eru til kj÷rdags, ■annig a­ sem flestir geti nřtt sÚr kosningarÚtt sinn, hefur hins vegar veri­ tali­ vega ■yngra a­ ■essu leyti.  ┴stŠ­a ■ess a­ frambo­sfrestur er hins vegar haf­ur sem nŠst kj÷rdegi er til a­ gefa vŠntanlegum frambo­um eins mikinn tÝma og hŠgt er til a­ afla allra gagna og undirb˙a frambo­in.  Hva­ skiptingu ReykjavÝkur var­ar ■ß gilda s÷mu sjˇnarmi­ og a­ ofan.  ReykjavÝk er skipt af landskj÷rstjˇrn Ý sÝ­asta lagi fjˇrum vikum fyrir kj÷rdag, en ■essi tÝmasetning helgast af ■vÝ a­ ■egar a­ kj÷rskrß er ger­ er mi­a­ vi­ ■jˇ­skrß eins og h˙n var fimm vikum fyrir kj÷rdag og gildir ■etta um landi­ allt.  Ůegar a­ ■jˇ­skrß er ■annig "fryst" hefur landskj÷rstjˇrn eina viku til a­ skipta ReykjavÝk ■annig a­ fj÷ldi kjˇsenda a­ baki hverju ■ingsŠti sÚ nokkurn veginn jafn margir.  En ßstŠ­a ■ess a­ mi­a­ er vi­ ■jˇ­skrß ß ■essum  tÝmapunkti,  fimm vikur fyrir kj÷rdag, er til a­ gefa ÷llum ■eim sem flytja heimili sitt rÚtt fyrir kosningar tŠkifŠri ß a­ kjˇsa Ý ■vÝ svŠ­i sem ■eir b˙a ß sem nŠst kj÷rdegi.  ŮvÝ eru ■a­ mismunandi hagsmunir sem takast hÚr ß.

Ţmislegt

Hva­ ■ř­ir or­i­ kj÷rgengi?

Sß sem hefur kj÷rgengi er kj÷rgengur vi­ kosningar, ■.e. hann mß vera Ý kj÷ri.  Eins og fram kemur ß kosningavefnum ■urfa menn a­ uppfylla ßkve­in skilyr­i til a­ gera veri­ Ý kj÷ri til Al■ingis og er ■eir uppfylla ■au eru ■eir kj÷rgengir.

Hva­ ■arf marga me­mŠlendur til a­ mŠla me­ frambo­i?

═ l÷gum um kosningar til Al■ingis er kve­i­ ß um a­ fj÷ldi me­mŠlanda me­ lista skuli vera margfeldi af ■ingsŠtat÷lu kj÷rdŠmisins og talnanna 30 a­ lßgmarki og 40 a­ hßmarki.  Ůetta felur Ý sÚr a­ fj÷ldi yfirlřstra stu­ningsmanna lista Ý kj÷rdŠmi sem hefur 11 ■ingsŠti skuli vera ß bilinu 330-440, en fj÷ldi stu­ningsmanna Ý kj÷rdŠmum me­ 10 ■ingsŠti skuli vera 300-400.

Hvernig ber ma­ur sig a­ vi­ a­ breyta r÷­ frambjˇ­enda lista, nŠgir ˙tstrikun e­a ver­ur ma­ur a­ merkja me­ n˙merum?

Ef kjˇsandi vill breyta nafnar÷­ ß lista sem hann křs setur hann t÷lustafinn 1 fyrir framan ■a­ nafn sem hann vill hafa efst, t÷luna 2 fyrir framan ■a­ nafn sem hann vill hafa anna­ Ý r÷­inni o.s.frv., a­ svo miklu leyti sem hann vill breyta til.  Ef kjˇsandi vill hins vegar hafna frambjˇ­anda ß ■eim lista sem hann křs strikar hann yfir nafn hans.

Hva­ ■urfa margir a­ breyta r÷­ lista til ■ess a­ ■a­ hafi ßhrif?

Nokkrar breytingar voru ger­ar ß reglum um ˙tstrikanir vi­ sam■ykkt laga um al■ingiskosningar  nr. 24 frß ßrinu 2000. Tekin var aftur upp svok÷llu­ "borda-regla" vi­ ˙treikninga ˙tstrikana og breytinga lista.  Reglan var notu­ Ý řmsum ˙tgßfum hÚr ß landi til ßrsins 1987. Nokkrar takmarkanir eru ■ˇ settar ß beitingu reglunnar mß ■ar helst nefna a­ ˙tstrikanir taka a­eins til sŠta kj÷rdŠmakj÷rinna a­almanna og varamanna ■eirra. Me­ ■vÝ eru myndu­ hˇfleg m÷rk fyrir ■vÝ a­ leyfa breytingar ß listum. Ůar sem kosnir eru t.d. tveir menn og ■vÝ fjˇrum m÷nnum listans reiknu­ atkvŠ­i ■urfa a.m.k. 20% kjˇsenda listans a­ strika ˙t 2. mann listans til ■ess a­ fella hann ˙r a­almannssŠti Ý varamannssŠti ef engar a­rar breytingar eru ger­ar.   Sjß nßnar um mßli­ hÚr.

Hva­ geri Úg ef Úg hef ßhuga ß a­ vinna ß kj÷rsta­ e­a innan kj÷rdeilda? Hvar er hŠgt a­ sŠkja um slÝk st÷rf?

Ůeir sem hafa ßhuga ß a­ starfa ß kj÷rsta­ e­a innan kj÷rdeilda skulu hafa samband vi­ sveitarstjˇrn sÝns sveitarfÚlags.  Eins og kemur fram annarssta­ar hÚr ß vefnum ■ß sÚr sveitarstjˇrn hvers sveitarfÚlags sÚr um ger­ kj÷rskrßr, kosningu undirkj÷rstjˇrna og sÚrstakra kj÷rstjˇrna og skiptingu sveitarfÚlags Ý kj÷rdeildir. Sjß nßnar hÚr.

 

 

■etta vefsvŠ­i byggir ß eplica. eplica vefh÷nnunvefh÷nnun - nßnari upplřsingar ß heimasÝ­u eplica.